Vi er glade for at kunne præsentere Simon Lynge Duo den 26. april på Studenterhuset 🎶
Med support af: Sigurvin Sigurdsson
Køb dine billetter her: Køb billetter
Simon Lynges musik har en måde at fange ens sjæl på, på én gang melodisk og smuk, men samtidig kraftfuld i sit nærvær og dristighed. Hans tekster er poetiske og taler ærligt ud fra personlig erfaring, nogle gange om indre mørke og eksistentielle udfordringer. Skarpe iagttagelser af vores verden og menneskeheden væves ind i hans sange, og en ægte opfattelse af livets skønhed hjælper lytteren ind i et glædeligt rum, selv midt i dybe sorger.
Simon er vokset op både i Grønland og Danmark. Han har altid følt en stærk tilknytning til sit arktiske hjemland, med dens rige, uberørte natur og dybe forbindelse til jorden og dens skabninger. Simons musikalske rødder kommer fra Grønland, hvor hans far er anerkendt harmonikaspiller, og hans bedstefar var komponist og dirigent. Som dreng begyndte Simon at synge i et kirkekor i Danmark. I hans teenageår begyndte han at skrive sine egne sange, inspireret af musikken fra blandt andre Jimi Hendrix, The Doors, Simon & Garfunkel og Crosby Stills & Nash.
Simons musik bragte ham først til København, senere Storbritannien og nu USA. Men denne fredag aften i april lægger Simon og hans makker vejen forbi Studenterhuset i Aalborg. Her vil han spille sine smukke, lyriske sange herunder også sange fra sit seneste album, ’Dark Brown Eyes’, som blev udgivet i september 2023.
Om koncerten fortæller Simon Lynge: "Det bliver nye og gamle sange fra mine fem plader, som jo er mest på engelsk. Jeg har dog lige udgivet en grønlandsk sang som hedder ‘Eqqanniippunga’, som I også kan glæde jer til at høre til koncerten"
Køb dine billetter her: Køb billetter
Du kan finde begivenheden på vores Facebook side.