Ny udstilling oktober 2024

Kom og se vores nye udstilling med kunster Nikoline Eugen Sørensens smukke malerier 🎨
Værkerne kan ses her i Det Grønlandske Hus i Aalborg indtil årets udgang.

Nikoline skriver om sig selv:

KALAALLISUT: Nikoline-mik ateqarpunga 46-nik ukioqarlunga, Kangaamiunilu peroriartorpunga. Anaanaga kalaaliuvoq ataatagalu qallunaajulluni. Pingasunik erneqarpunga. Silattoramali assassorneq, qalipaaneq, titartaaneq atugarisimavara, Anaanaga aanagalu ilaqutarpassuagullumi assassullaqqissut amerlaqigamik. (Ilagaat Esra Berthelsen (aataqqeera) eqqumiitsuliortoq, Rasmus Berthelsen-ilu anaananniik siuaasarivakka). Ataatanniinngaak ilaquttamma ilai aamma pikkorissorujussuusimapput assassornermut.

DANSK: Jeg hedder Nikoline og er 46 år gammel, jeg er vokset op i Kangaamiut (en bygd I midt vest Grønland). Min mor er Grønlandskog min far er dansk. Jeg har 3 sønner. Så langt jeg kan huske tilbage har jeg altid været kreativ. Især på grund af min mor og mormor har jeg lært meget om kreativitet. Men der er mange kreative familiemedlemmer fra begge mine forældres side. Fra min mors side har man nok hørt mest om Esra Berthelsen kunstneren ( min oldefrar) og Rasmus Berthelsen, der skrev “Guuterput qutsinnermiu”.

Paasisavut 2024

HVAD ER PAASISAVUT?

Paasisavut er en forskningsformidlingskonkurrence for ph.d.er, som beskæftiger sig med forskning i og omkring Grønland.  Vinderen er den, som på blot fem minutter formår at formidle sin forskning på en simpel, fængende og relevant måde uden at gå på kompromis med det videnskabelige. Den deltager, som bedst evner at gøre det, modtager en præmie.​

Konkurrencen finder sted ved et stort live-show i Katuaq, Nuuk, d. 13. november 2024 og sendes også live på KNR TV. 

TILMELDING

Tilmelding til dette års Paasisavut er åben. Ansøgningsfristen er 1. september 2024. 

  • Kort pitch om din forskning (max 2 A4 sider)   

  • En kort videopræsentation, hvor du på max 2 minutter præsenterer din forskning  

  • CV med dine kontaktoplysninger  

  • Vellignende portrætfoto i høj opløsning (til brug på hjemmesiden og i markedsføring)  

  • Ph.d.-kontrakt (hvis du er nuværende ph.d.-studerende)   

  • Ph.d.-afhandlingen (hvis du har afleveret indenfor de seneste to år)  

  • Navn og kontaktinfo på din ph.d.-skoleleder  

Læs mere på: https://www.paasisavut.gl/

Tv2 Nord besøger Arctic Street Lab

Arctic Street Lab har haft besøg af Tv2Nord i forbindelse med deres nye udstilling og det kom der et rigtig fint indslag ud af. Hør Mads fortælle om Arctic Street Lab og udstillingen lige her:

https://www.tv2nord.dk/aalborg/groenlandsk-sammenhold-paa-havnen-det-har-hjulpet-meget-paa-mit-helbred

Udstillingen hedder ’Siulit – Ancestors’. Den er et resultat af en workshop, de unge i Arctic Street Lab har lavet med fotograf og storyteller, Shazia Khan. Udstillingen består af 18 forskellige portrætter af personer med grønlandsk baggrund og til billederne er der QR koder, som giver adgang til en podcast.

Udstillingen er gratis og åben for alle. Da det er en udendørs udstilling, kan du svinge forbi, lige når du har lyst.

Har du oplevet diskrimination?

Kender du til Diskriminationslinjen | ASSIGIINNGISITSISOQARTILLUGU SAAFFIK?

Her kan du få hjælp, hvis du har oplevet diskrimination. De kan give dig råd, vejledning og yde bistand. Det er uforpligtende at ringe og du kan sagtens ringe, hvis du er i tvivl, om det du oplevede, var diskrimination.

Læs mere på deres hjemmeside - på grønlandsk: https://menneskeret.dk/assigiinngisitsisoqartillugu-saaffik

Som de selv skriver: "Du har ret til retfærdighed".

Program til nationaldagen 2024

Grønlands nationaldag 2024

🔆

Grønlands nationaldag 2024 🔆

Nu er programmet ude! Vi glæder os til at fejre Grønlands nationaldag sammen med jer alle sammen.

Praktik: Grønlands Udenrigstjeneste

Den Grønlandske Udenrigstjeneste søger praktikanter. De søger praktikanter til deres repræsentationer i Bruxelles, Washington D.C. og Reykjavik - fristen for ansøgninger er den 13/5.

Læs mere om praktikantstillingerne på følgende links:

Link til fane om praktik i Grønlands Udenrigstjeneste (Kalaallisut): https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Dep_for_Udenrigsanliggender_Selvstaendighed/praktik?sc_lang=kl-GL

Link til fane om praktik i Grønlands Udenrigstjeneste (Dansk): https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Dep_for_Udenrigsanliggender_Selvstaendighed/praktik?sc_lang=da

Spørgsmål vedrørende parkering

Vi får mange spørgsmål vedrørende parkering og parkeringstilladelser for tiden. Derfor vil vi opfriske reglerne nedenfor. I er som altid velkommen til at tage fat i os, hvis I har yderligere spørgsmål.

Om P-tilladelser ved Det Grønlandske Hus i Aalborg:

Udlevering af P-tilladelser kan ske til følgende grupper*:

• Håndværkere med arbejdsrelaterede gøremål hos DGH

• Samarbejdspartnere som er inviterede til møde hos DGH

• Journalister der kommer for at lave journalistisk arbejde hos DGH

• Oplægsholdere til DGH’s arrangementer

• Husets brugere/besøgende med ”Parkeringskort” (invalideskilt)

Der udleveres ikke P-tilladelser til:

• Brugere af DGH

• Handlende i butikken

• Gæster ved DGH’s arrangementer

Parkerer man på DGH’s parkering uden gyldig P-billet risikerer man en P-afgift fra parkeringsselskabet. Denne afgift er helt uden for DGH’s regi eller kontrol.

* Bemærk at ingen har krav på P-billet. Det vil altid afhænge af parkeringssituationen på P-pladsen.

Rådmand Nuuradiin S. Hussein i praktik

I går havde vi fornøjelsen af at byde rådmand og næstformand i Integrationsrådet, Nuuradiin S. Hussein, velkommen i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Han havde nemlig praktikdag her hos os.

Nuuradiin fik et indblik i vores hverdag og de forskellige tilbud vi har her i huset. Nuuradiin besøgte blandt andet Tamatta, vores værested, hvor fællesspisning stables på benene hver dag og maden laves i fællesskab af frivillige brugere af huset. Han oplevede også ægte grønlandsk hygge i form af sysleri og håndarbejde, som vi stiller op til hver onsdag. Ligeledes kunne han hilse på medarbejdere fra Ydelseskontoret fra Aalborg Kommune, som kommer her hver onsdag.
Sidst men ikke mindst kunne vi stolt vise ham vores inklusionstilbud for unge mennesker: Arctic Street Lab, som ligger nede på Limfjordsværftet. Nuuradiin var nysgerrig og nærværende, og vi takker for en hyggelig og lærerig praktikdag.

Sysleri og håndarbejde

Nuuradiin besøger Arctic Street Lab

Nuuradiin og Anna

Besøg af Tusass i Det Grønlandske Hus

I dag har vi haft besøg af Tusass. Tusass er Grønlands udbyder af telefoni og internet, samt transportør af pakker og breve. Hvert år udgiver Tusass 23-24 nye frimærker. Ét af dem udgives til fordel for et godt formål og i februar 2021 udkom velgørenhedsfrimærket til fordel for de fire grønlandske huse i Danmark. Efter 2½ års salg kan overskuddet nu komme til udbetaling - derfor fik personalet i dag besøg af frimærkechefen Pertti Frandsen fra Tusass.

Frimærkechefen overrakte en check på 25.000 kr. til Huset, som vi er meget taknemmelige for. Hvad pengene skal bruges til, vil vi vente med at løfte sløret for .

Hvis du er interesseret i at læse mere om det flotte frimærke, tegnet af den grønlandsk-lettiske billedkunstner Bolatta Silis-Høegh, så kan du læse mere her.

Grønlands Julemærke 2023

I anledningen af Grønlands Julemærkefonds 50-års jubilæum præsenterer vi hermed det 50. julemærke, skabt af den talentfulde kunstner Coco Apunnguaq Lynge. Desværre vil julemærket være det sidste af sin slags, idet interessen for køb af julemærker har været dalende de sidste par år. Derfor afvikles fonden med udgangen af 2023. I 50 år har Grønlands Julemærkefond haft som formål at støtte grønlandsk kunst og kultur.

Det er kunstneren Coco A. Lynge, der har designet det allersidste julemærke. Hun er født i Nuuk og til daglig arbejder hun som illustrator, visual developer og character concept artist.

Du kan købe det sidste julemærke i vores butik:
Et almindeligt ark koster 75 kr.
Et miniark koster 35 kr.

Glem ikke muligheden for at erhverve julemærker fra tidligere år, som også er tilgængelige i butikken.