GYMNASIALE UDDANNELSER

På denne side kan du læse nærmere om ansøgningsproceduresærlige tilskud og forhold for studerende på gymnasiale uddannelser i Danmark. Gymnasiale uddannelser er: STX, HF, HTX, HHX og gymnasiale supplering (GSK).

UG - Uddannelsesguiden kan du finder alle oplysninger om uddannelser i Danmark. Der er også mange gode værktøjer, som kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du gerne vil søge.

ANSØGNINGSPROCEDURE:

Du skal selv søge om optagelse på uddannelsen, om uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre samt om SU. Du skal være opmærksom på, at der er forskellige regler for Uddannelsesstøtte og SU, ud fra om du er under eller over 20 år gammel.

1: Ansøgning om optagelse på uddannelse:
Du skal søge om optagelse på de ønskede uddannelser enten på www.optagelse.dk eller ved brug af skolens eget ansøgningsskema. Se nærmere på skolens egen hjemmeside.

Du skal bruge mitID for at ansøge om optagelse på uddannelsen. Du kan få mitID igennem www.mitid.nuwww.sullissivik.gl, igennem din bank eller ved fremmøde ved kommunen.

2: Ansøgning om særydelser og uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre:
Er du under 20 år, kan du søge om et månedligt stipendium gennem Grønlands Selvstyre. Har du børn kan du også søge om børnetilskud.

Er du 20 år eller derover skal du søge om månedligt stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Lige meget om skal have SU eller stipendium fra Grønlands Selvstyre, kan du søge om særydelser gennem Grønlands Selvstyre som eksempelvis frirejser, lægeordineret behandling mv. Læs mere: øvrige særydelser.

Du skal bruge samme ansøgningsskema til at søge om stipendium og om særydelser. Sørg for at læse vejledningen til skemaet grundigt og husk at vedlægge den krævede dokumentation. Ansøgningsskemaet samt vejledning hertil kan findes på sullissivik.gl

Ansøgningen om uddannelsesstøtte skal du sende til Det Grønlandske Hus i det område, hvor din 1. prioritetsuddannelse er placeret.

Læs nærmere om uddannelsesstøtte under afsnittet ”Hvem kan få støtte” og på sullissivik.gl eller hør mere hos en uddannelsesvejleder.

3: Ansøgning om SU:
Er du over 20 år gammel, og skal du læse en STX, HF, HTX, HHX skal du ansøge om det månedlige stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).Det er også gennem SU, at du kan ansøge om evt. børnetilskud og studielån. Du kan først søge om SU, når du er optaget på uddannelsen.

Du søger om SU på www.su.dk, og du skal bruge mitID, når du søger. Du kan få mitID igennem www.mitid.nuwww.sullissivik.gl, igennem din bank eller ved fremmøde ved kommunen.

GYMNASIAL SUPPLERING

Har du allerede en gymnasial eksamen, men mangler et eller flere fag eller højere niveauer i fag, du allerede har, for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse, har du mulighed for at supplere i disse fag.

Du kan læse mere om Gymnasial supplering på www.ug.dk.

For at kunne modtage uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre til supplering, må du ikke tidligere have bestået dette fag på samme niveau og faget skal tages som fuldtidsstudie. Der kan kun ydes uddannelsesstøtte til 1 fag 1 gang. Selvom du er over 20 år, kan du stadig få stipendium fra Grønlands Selvstyre.

Du kan ikke supplere dig til et højere eksamensgennemsnit, men er den karakter du får på supplering lavere end dit eksamensgennemsnit bliver den regnet ind i dit gennemsnit, når du søger dig ind på en uddannelse. Du kan altså aldrig få et højere snit men kan godt få et lavere.

Få mere information hos en uddannelsesvejleder.

SÆRLIGE TILSKUD OG FORHOLD FOR STUDERENDE PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER

Studielån:
Er du over 18 år og under uddannelse i Danmark, har du mulighed for at søge om et landskassefinansieret studielån gennem Grønlands Selvstyre. Lånet hedder et Engangslån og udgør 10.000 kr. Det kan lånes én gang under uddannelsen. Du kan læse mere om det her her.

Der er desuden mulighed for at ansøge om et månedligt studielån gennem www.su.dk, hvis du modtager SU.

Transporttillæg:
Er du mellem 16 og 19 år, eller modtager du SU, har du mulighed for at ansøge om et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport i Danmark. Du kan læse mere og ansøge om kortet på www.su.dk

Skat:
Grønlandske studerende er omfattet af en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale mellem de danske og de grønlandske skattemyndigheder. Det betyder blandt andet, at uddannelsesstøtten fra Grønland er skattepligtig i Grønland. Herudover er der et særligt ”studenterfradrag”, som du kan gøre brug af under dit studium i Danmark.